Smash It afholdt med stor succes

Så er GBK´s store indsamlingsevent ”Smash It” afholdt med en samlet fortjeneste på 46.058 kroner.

Deltagere i alderen 6 år til +60 – alt lige fra nybegyndere til verdensstjerner havde meldt sig. Peter Gade åbnede festen ved at være den første til at smashe. Derefter gik det løs og det blev til i alt 2235 smash.

Selv TV2 SPORTs ekspertkommentator, Jim Laugesen, checkede om den gamle badmintonarm

stadig kunne. Det blev til 82 smash – dog klart overgået af de to liga-herrer Joshua Eipe og Mads Christophersen, der slog hhv. 106 og 112.

Yngste deltager var Christian Kunckel på kun 6 år. Han syntes det var så sjovt, at han valgte at smashe to gange 😊

Dagens helt store stjerne var Philip Harring, U13, der med god støtte af lokale sponsorer, samt 86 solide smash, satte indsamlingsrekord på 11.610,-

Der er plads til mange flere – både sponsor-sedler på væggen, samt friske smashere.

Vi glæder os allerede til Smash It 2019