USU træningsplan for sæson 2018/19

Kære Ungdomsspiller,

Så er træningsplanen for sæson 2018/19 næsten helt på plads. Der er sket flytning af spillere i forhold til alder og niveau, samt for at udnytte banekapaciteten bedst muligt. Hvis du ønsker at træne mere eller mindre, end det fremgår af træningsplanen, da kontakt kontoret (se nederst).

De tre hovedtrænere fortsætter:

  • Frank Larsen er cheftræner. Derudover er han U17/19-ansvarlig. Han har det overordnede ansvar for træningerne – både mht. indhold og indplacering af spillerne.
  • Joshua Eipe er ansvarlig for U13/15, samt for morgen-træningerne.
  • Martin Kjellerup er ansvarlig for U9/11, samt skole-samarbejde.

Planlægning af træningen vil ske i tæt samarbejde mellem de tre hovedtrænere. Trænerteamet har sørget for en rød tråd gennem træningerne, hvor der vil være forskellige fokusområder på de enkelte træningspas, samt henover sæsonen.

Dette fremgår af USU Træningsplan sæson 2018-2019 samt Temaer for USU træningen i GBK – sæson 2018-2019.

Ikke alle trænere er helt på plads, da mange af vores unge trænere ikke kender deres skema endnu. Vi er dog klar til opstart i uge 33 og forventer at få de sidste detaljer på plads i løbet af sommerferien.

Nye tiltag:

  • Mikro/miniton: Mikrotonholdet nedlægges og i stedet tilbydes to hold miniton. Tilbuddet gælder børn i alderen 3-7 år med voksen. Der vil være to hold søndag, enten kl. 9-10 eller 10-11. Giv gerne kontoret besked mht. hvilket hold du ønsker at være på. Opstart søndag d. 2/9.
  • Træning for U9/11: Der er oprettet yderligere to hold for U9/11. Træningen foregår mandag og onsdag kl. 14:30 – 16. Hvis man kun vil træne 2 gange om ugen, er det bedst hvis man vælger man/ons eller tirs/tors. Man er også velkommen til at træne flere gange.
  • Træning for letøvede U13/15/17: Der er oprettet endnu en træning, som ligger mandag kl. 16 – 17:30.
  • Morgentræning: træningen er flyttet fra fredag til onsdag kl. 6:30 – 8.
  • Taktik og doubletræning: på udvalgte træningspas vil der være øget fokus på taktik og doubletræning.

For at en træningsplan fungerer, er det vigtigt at alle træner både op og ned. Derfor vil deltagelse på visse træningspas være forudsat af, at man deltager på andre.

Rotations-ordningen for de bedste USU`er (U17/19), hvor de i varierende omfang får mulighed for at deltage på ESU-træningen, vil fortsætte. Vurdering af hvilke spillere der har niveauet og den rette indstilling, vil ske ved løbende dialog mellem Frank, Christopher og Scott. Opslag kommer til sæsonstart.

Har man spørgsmål eller ønsker om ændringer skal henvendelse ske til: gbk@gbk.dk

Herefter vil relevante trænere vurdere om det kan indpasses i træningsplanen. Vi prøver så vidt muligt at tilgodese ønsker om specifikke tidspunkter pga. skole, træning med klassekammerater osv.

Med ønsket om en god sæson
USU