Tillykke til Line Christophersen med titlen som Årets Unge Spiller i Europa

Et stort tillykke til Line Drost Christophersen som er blevet valgt til Årets Unge Spiller i Europa. Badminton Europe afholdt deres BEC galla i Kiev, Ukraine, hvor Line deltog for at få overrakt sin pris. Sammen med Line, deltog navne som Kim Astrup/Anders Skaarup Rasmussen (som vandt BEC Male Player of the Year) og Carolina Marin (som vandt BEC Female Player of the Year). Sidste år vandt Viktor Axelsen titlen som Male Player of the Year. Så Line blander sig med den absolutte badminton-elite. Selvom Line leverer det ene fantastiske resultat efter det andet og vinder priser alle vegne, har jeg aldrig mødt et mere ydmygt menneske 🙂 Altid sød og hjælpsom, deltager i alle klubarrangementer, er hjælpetræner i GBK og stort set altid at finde i GBK. Line er et fantastisk forbillede for alle badmintonspillere – en kæmpe gevinst for klubben og altid et sportsligt forbillede på banen – både spillemæssigt, men også mht. fair opførsel. Næste gang du ser Line i klubben, så husk at sige tillykke til hende – måske tiden endda er kommet til at bede om en selfie 🙂