Gentofte Badminton Klub har fået en ambassadør

Hør Jim Laugesen fortælle om badminton, klub, loyalitet og penge

Med det formål at styrke og fortsat udvikle klubben i alle sammenhænge, har bestyrelsen udnævnt Gentofte Badminton Klubs første officielle ambassadør. Se video her

GBKs første officielle ambassadør er Jim Laugesen.

Efter cirka 30 års tilknytning til klubben, har “Lauge” allerede sat et kraftigt aftryk på klubben og dens nutidige DNA.
I GBK har han været rundt om det meste. Både som spiller og træner. Men også som en bærende kraft i udviklingen af klubbens sociale kompetencer.

Desuden er Jim Laugesen en af de mest insisterende fortalere for badmintonsporten og dens udbredelse. 
Har man én gang hørt Jim fortælle om hans syn på badminton, er man ikke i tvivl om at han er en inkarneret badmintonelsker.  Det kommer både Gentofte Badminton Klub og alle andre badmintonfans til gode. 

Badmintonverdenen  – og TV2 Sport hvor Jim ofte kommenterer live – er heldig at have en så passioneret talsmand for sporten. 

Laugesen brænder helt enkelt stadig for den sport, der har givet ham så meget. Og han er stærkt motiveret for at give tilbage. 

I videoen her kan du høre Jim fortælle om hans syn på klub, loyalitet, penge og fremtiden. 

Jim vil i tiden fremover deltage i forskellige projekter, der har til formål at forbedre og udvikle Gentofte Badminton Klub Et af disse områder er at sikre at GBK til enhver tid kan tilbyde et uovertruffet trænings-miljø. For det er netop kvalitet i træningen og evnen til at udvikle spillere, der altid har været en spids kompetance i GBK. 

Som ambassadør for Gentofte Badminton Klub forventes det at Jim vil præge emner internt i klubben og være en god repræsentant for klubben og dens værdier.  Det er her særligt vigtigt at ambassadøren bidrager i sammenhænge, der kan medvirke til at udvikle klubben og dens fundament. 

I Gentofte Badminton Klub glæder vi os til et fornyet samarbejde med Jim Laugesen

Etiket: ,