Gentofte er årets ungdomsklub i København

Årets ungdomsklub i badminton København
Årets Ungdomsklub 2019 – her er et meget lille udsnit af Gentoftes
ungdomspillere, trænere og frivillige

Årets ungdomsklub i Københavnskredsen 2019 hedder Gentofte Badminton Klub. Klubben blev kåret i forbindelse med KM 2019 finalerne, der fandt sted i Skovshoved Badminton Klub. 

Årets ungdomsklub i Københavnskredsen blev valgt fordi

Badminton i København skriver om udnævnelsen:

Gentofte får prisen, fordi de har ydet en stor indsats i ungdomsafdelingen i 2019, som har været kendetegnet af:

🏸 Fokus på elite OG bredde
🏸 Stor spiller tilgang på pigesiden
🏸 Et stærkt træningsmiljø
🏸 Hjælp til økonomiske svage familie
🏸 Integration af spillere med anden etnisk baggrund

Gentofte skal videre – til glæde for alle ungdomsspillere
I Gentofte hviler vi ikke på laurbærrene. Klubben vil fortsætte med at styrke det stærke træningsmiljø for spillere i alle aldre og på alle niveauer. 

Konkurrencen blandt klubberne er tiltagende medens medlemstilgangen generelt er faldende. Det er derfor bydende nødvendigt at GBK kan tilbyde det bedste træningstilbud sammen med et attraktivt foreningsliv. 

Gentofte sætter en ære i at rumme både de ambitiøse elite ungdomsspillere og de mange breddespillere. 

Klubben glæder sig til at dyste med andre klubber om at blive Årets Ungdomsklub i Danmark 2019. 

Se hvad Frank Larsen, cheftræner for ungdom i Gentofte, siger om træningsfilosofien i Gentofte Badminton Klub

Etiket: , ,