
Københavnerpokalen uddeles hvert år til den klub i Københavnskredsen, der klarer sig bedst ved ungdommens KM – Københavnsmesterskaberne. I år vandt Gentofte Badminton Klub den eftertragtede pokal.
Resultatet opgøres på baggrund af hvilken klub, der har flest spillere repræsenteret i finaler og semifinaler. Og det sker på tværs af årgangene – fra U11 til U19.
Gentofte Badminton Klub var repræsenteret i 15 finaler ud af 25. Og i mange semifinaler og finaler var der GBK spillere på begge sider af nettet.
I Gentofte er vi stolte over at de seneste års fokus på udvikling af ungdomsspillerne allerede nu giver synlige resultater.
Trænerteamet er et af landets bedste.
Under ledelse af cheftræner Frank Larsen, der også er landsholdstræner for U17, er der skabt et udviklende miljø. Et miljø der rummer en inspireret bredde og nogle af landets bedste ungdomspillere i deres respektive årgange. Cheftræner Frank Larsen udtaler: “det er evnen til at udvikle spillere der gør forskellen. I GBK forsøger vi at tage et langsigtet perspektiv i forbindelse med spillernes udvikling. Men ingen tvivl om at vi kortsigtet også prioriterer at spillerne skal klare sig godt ved KM og DM.
Det glæder hele trænerteamet os at se den positive udvikling som både “gamle” Gentofte spillere som tilflyttere gennemgår i klubben. Det betyder at de ting vi arbejder med i dagligdagen gør en forskel.
Resultater fra Københavnsmesterskaberne 2020
Her kan du se hvilke GBKere der vandt medaljer ved årets KM (KM afholdes for elite spillere – KMU er for de øvrige rækker i Københavnskredsen).
Det blev til imponerende 32 medaljer til Gentofte Badminton Klubs ungdom.
U19 – HS – 1 guld, 1 sølv, 2 bronze til GBKere
1. Christopher Vittoriani, GBK
2. Victor Kauffmann, GBK
3. Joakim Thierry Andersen, GBK
3. Jacob Hjorth Jensen, GBK
U19 – HD – 1 guld, 1 sølv, 1 bronze til GBKere
1. Christopher Vittoriani / Victor Kauffmann, GBK
2. Jacob Hjorth Jensen / Joakim Thierry Andersen, GBK
3. Ditmer, Lyngby / William Gram Andersen, GBK
U19 – MD – 2 bronze til GBKere
3. Jackson, Hvidovre / Emil Holmberg Hesse, GBK
3. Andersen, Hvidovre / Joakim Thierry Andersen, GBK
Du kan se alle resultater her
U17 – HS – 1 guld og 1 sølv til GBKere
1. William Abildtrup, GBK
2. Jakob Thierry Andersen, GBK
U17 – DS – 1 sølv til GBKer
2. Cornelia Bansholt Oxfelt , GBK
U17 – HD – 1 bronze til GBKer
3. William Abildtrup / Jakob Thierry Andersen, GBK
U17 – DD – 1 sølv og 1 bronze til GBKere
2. Cornelia Bansholt Oxfelt / Annemette Kjølby Hansen, GBK
3. Kesting, Måløv / Rosalina Langhoff, GBK
Du kan se alle resultater her
U15 – HS – 1 guld og 1 bronze til GBKere
1. William Bøgebjerg, Gentofte
3. Otto Reiler, Gentofte
U15 – DS – 1 guld og 1 sølv til GBKere
1. Maria Viscovich, Gentofte
2. Ellen Ringer Gudmand, Gentofte
U15 – HD – 1 guld og 1 bronze til GBKere
1. Andersson, Skovshoved / Otto Reiler, Gentofte
3. Svej, Dragør / Edward Leander, Gentofte
U15 – DD – 1 guld til GBK
1. Marie Viscovich / Ellen Ringer Gudmand, Gentofte
U15 – MD – 1 guld og 1 bronze til GBKere
1. William Bøgebjerg / Marie Viscovich, Gentofte
3. Otto Reiler / Ellen Ringer Gudmand, Gentofte
U13 – HS – 1 sølv og 1 bronze til GBKere
2. Maximilian Ørding Kauffmann, Gentofte
3. Christopher Kunckel, Gentofte
U13 – DS – 1 guld
1. Filippa Pedersen, Gentofte
U13 – HD – 1 guld og 1 bronze til GBKere
1. Andersson, Skovshoved / Maximilian Ørding Kauffmann, Gentofte
3. Gudmand Ringer, Skovshoved / Christopher Kunckel, Gentofte
U13 – DD – 1 guld til GBKer
1. Treloggen, Lyngby / Filippa Pedersen, Gentofte
U13 – MD – 1 guld og 1 bronze til GBKere
1. Andersson, Skovshoved / Filippa Pedersen, Gentofte
3. Jonassen, Skovshoved / Maximilian Ørding Kauffmann, Gentofte
Træningen gør en forskel
I GBK prioriterer vi udvikling af spillere. Vi sætter en ære i at udvikle alle spillere fra et niveau til det næste.
For de dygtigste ungdomsspillere tilbyder GBK et særligt favorabelt setup.
Udover høj kvalitet i træningen, tilbyder klubben udvalgte spillere at deltage på Yonex Peter Gade Academy samt muligheden for at arbejde med fysisk træning og skades-forebyggelse i Performancecenter.