Unge kræfter bidrager til sejr i ligaen over Aarhus AB

Med Anders Antonsen på holdet, tog Aarhus AB på hjemmebane i mod Gentofte Badminton Klub i badmintonligaen. 

Ingen tvivl om kampens vigtighed. Begge hold kandiderer til nedrykning fra Badmintonligaen. En sejr ville være en stor hjælp i forhold til at sikre endnu en sæson i badmintonligaen. 

Hvo intet vover, intet vinder i badmintonligaen

GBKs cheftræner Frank Larsen havde været i tænkeboks i ugerne inden kampen. Der blev arbejdet med forskellige holdopstillinger, rådført med ESU chefen Jim Laugesen, talt med spillere, vejet og vurderet. 

Da holdkortet skulle indleveres var det – for anden ligakamp i træk – med unge Christopher Vittoriani på holdkortet i 2. HS.

Men ikke nok med det.

Cheftræneren havde også valgt at give plads til unge Kristian Kræmer, der hermed debuterede på Gentoftes førstehold.  (Nederst kan du høre hvad Kristian Kræmer syntes om oplevelsen.)

Og  forandringens vinde skulle ikke stoppe der. Cheftræneren havde nemlig også valgt at placere Line Christophersen i dame-doublen sammen med Celine Juel og ikke som vanligt i 1. mix sammen med Frederik Colberg. 

Med holdkortet indleveret var der ingen vej tilbage. 

Og tak for det

For det var et tændt Gentofte hold, der gik på banerne i den tilskuerfattige hal på Dyrehavevej i Århus.  Og det vel og mærket efter en laaang bustur fra Gentofte til Århus. 

Kampen gik i gang.

For os der lurekiggede via en lettere rystet streaming-forbindelse, viste der sig hurtigt håb om noget godt. Særligt hvis man kiggede med på herresinglen.

Her var Mads Christophersen i stort spille humør mod Anders Antonsen. Mads vandt 1. sæt 21-14 og havde matchbold i 2. sæt. En ærgerlig fjer kom i vejen og Anders Antonsen vinder 2. sæt 20-22.  Anders vinder også 3. sæt og sendte dermed 1 point på Aarhus ABs konto.

Forventet, men alligevel pænt ærgerligt for Mads og GBK.

I den anden single spillede unge Christopher Vittoriani mod rutinerede David Kim Kristensen.

David kom godt fra start, nappede 1. sæt komfortabelt. Men Christopher var jo ikke kommet til smilets by for ingenting. Så han gassede op, spillede fokuseret og vandt de sidste to tætte sæt. Flot af Gentoftes unge stjerneskud. 

Pludselig var der balance. Og det var der også i mix’erne, hvor Kasper Antonsen/Celine Juel vandt komfortabelt i to sæt og Frederik Colberg/Ida Købke lige manglede det sidste da de tabte 19-21 i 3. sæt. 

Men så var det også slut med balancen. 

For Line Christophersen vandt damesinglen komfortabelt. Og de to herredoubler gjorde det samme – den ene bestående af førnævnte GBK ligakamp debutant Kristian Kræmer. 

Og pludselig stod der 5-3 til Gentofte inden damedoublen efter et forventet GBK tab i 2. DS. 

Som tidligere nævnt havde Gentofte valgt at placere Line Christophersen i doublen – sammen med Celine Juel. Og de to fik det til at spille og fuldendte succesen ved at vinde i to sæt. 

Dermed blev slutresultatet 6-3 til Gentoftedu kan se alle cifrene her

En dejlig sejr. Dels fordi den holder livet i håbet om en sæson mere i badmintonligaen. Men mest af alt fordi der blev givet plads til unge talenter på et hold, hvor spillerne drives af klubånden.  Som man vistnok siger “hvad man ikke har i pengepungen, må man ha’ i talent og vilje”. 

Vi glæder os til at se hvad holdet finder på i de næste kampe. Det er slet ikke utænkeligt at de kan overraske igen. 

Se Kristian Kræmers reaktion nedenfor

Etiket: ,