U15

U15 spiller i Række B Pulje 1.

Du kan følge holdets resultater og placering ved at følge indsatte link til BadmintonPeople’s resultatsider.

GBK’s Røde Tråd

I GBK er de ugentlige træninger bygget op efter Badminton Danmarks henvisninger.

Badminton Danmark anbefaler, at klubberne arbejder og planlægger deres træning ud fra BATK (Badmintons Aldersrelaterede Træningskoncept).

Alle GBKs ungdomstræninger er derfor bygget op efter dette koncept

Teknisk træning (Slagteknik)

Der bygges videre på de tidligere lærte grundslag. Alle slag, slagtyper og slagsituationer trænes til funktionelt niveau. Målet er, at alle slag og slagteknikker kan trænes og udføres i noget der minder om ”spiltempo”, under større pres, så spillerne udfordres i forhold til deres tekniske og fysiske niveau.

Maskeringer bliver en del af den daglige træning. Først og fremmest trænes der maskeringer, på de mest brugte slag som clear, drop, lob, smash og net drop, men også på individuel niveau, med udgangspunk i den enkelte spillers vaner og stil.

Teknisk træning (Benarbejde)

Alle grundlæggende benarbejdstekniske elementer trænes til funktionelt niveau. Vi træner de forskellige teknikker i højere tempo og under større pres, med stor fokus på eksplusivitet.

Taktisk træning

Det tekniske arbejde, i denne periode, tager endnu engang udgangspunkt i BATKs tommelfingerregler.

Spillerne trænes i at kunne lægge en kampstrategi. Tommelfingerreglerne bruges til at udnytte en modstanders svagheder og styrker.

Taktikken inddrages mere koncentreret i spiløvelser og spillerne skal lære og turde rådgive hinanden.

Analyseredskaber som fx video introduceres.

Fysisk træning

Fra U15 og op, øges mængden og intensiteten af den fysiske træning. I takt med at vi stiger i aldersgrupperne, bliver den fysiske træning mere og mere badmintonspecifik. Der er stadig fokus på normal bevægelighed, men badmintonrelaterede problemstillinger indgår nu også.

Styrketræningen fortsætter stadig med egen kropsvægt og forskellige styrkeredskaber. Frie vægte introduceres, med stor fokus på korrekt teknik.

Den aerobe og anerobe træning vægtes højt og egentlig konditions træning introduceres. Både i form af løbeprogrammer til brug over sommeren, men også som funktionel træning i hallen via slagøvelser med tilstrækkelig høj intensitet.

Badmintonspecifik hurtighed og slagstyrke trænes både med og uden bold. Øvelserne med bold holdes simple, med få teknikker og få valgmuligheder i hver øvelse.

Selvom tempoet stiger og stiger, så er det vigtigste at øvelserne udføres teknisk korrekt