SÅ ER DER SMASH IT IGEN !

Lørdag den 20. maj kl. 13 på bane 5 i GBK er der linet op til at der skal tyres nogle bolde i gulvet i forsøget på at slå sidste års flotte præstation. Der blev slået 3066 smash den dag og rejst over 32000 kr. Skal vi slå den??!

Gentofte Badminton Klub har brug for DIG, da vi gerne vil have de bedst mulige forhold for vores medlemmer af GBK. Til at hjælpe klubben fremad i den proces har vi brug for 90 sekunder af DIN tid.

”Smash it” er et koncept, hvor en spiller ”kvalificerer sig” til denne event ved at skaffe sig en sponsor. Sponsoren kan være alt fra mor og far, til naboen, til den lokale slagter samt til det/de firmaer man nu kunne have lyst til at spørge.
ALLE kan være med – uanset alder og niveau. Hver spiller får 90 sekunder til at slå flest mulig smash.
Formålet med dette arrangement er at skabe et festligt indslag for hele klubben samt at samle nogle penge ind for at hjælpe klubben.

Hvad støtter du: det bestemmer du helt selv! Ungdomsspillerne kan fx. samle ind til bedre træning eller sociale aktiviteter. Seniorerne kan fx samle ind til øl/vand efter holdkampe. Mulighederne er mange.

Se sidste års åbning af SMASH IT med Peter Gade

Tilmeldingsark ( Smash-it-opslag-2017 ), praktiske oplysninger, sponsor tegnings ark samt information, du kan udlevere til dine sponsorer finder du på gbk.dk samt herinde i løbet af af i dag og i morgen.

Sammen løfter vi i flok!
Martin Kjellerup

Sponsor-ark-Smash-it-2017 – Sponsor-brev-Smash-it-2017