Klubmesterskab for ungdomsspillere
I år prøver vi et nyt koncept til klubmesteskaberne for ungdomsspillerne. Alle træninger i uge 19 (d. 8.-12- maj) bruges til klubmesterskaber. Lørdag d. 13. maj, hvor der er klubdag, spilles finalerne. Her vil der også være kåring af klubmestrene og uddeling af præmier.
For dem der ikke når finalerne, spilles der klubmesterskab i double.
Alle kan deltage – nye som erfarne. Spillerne inddeles efter aldersgruppe og spiller så vidt muligt mod spillere på eget niveau.
Tilmelding til Anne Marie på boiden@hotmail.com senest onsdag d. 3. maj med angivelse af:
- Navn
- Årgang/niveau (f.eks. U13B). Har du ikke spillet turnering før, så skriv det. Alle kan være med.
- Om du kan deltage lørdag d. 13. maj i finalerne.
Da vi har flere træninger i løbet af ugen med spillere fra samme årgang, kan du ikke forvente at spille på samme dag, som du plejer. Program sendes ud hurtigst muligt efter tilmeldingsfrist.
Almindelig træning er aflyst i uge 19.
Glade badmintonhilsner fra
USU