USU Træning
I Gentofte Badminton Klub ønsker vi at der skal være plads til ALLE. Dvs. lige fra nybegynderen der kun ønsker at træne 1x om ugen, til landsholdsspilleren der træner mindst 1x om dagen.
Vi har mange forskellige træningstilbud: miniton for de mindste, begynder-træninger, træninger for let-øvede, talent-træninger, morgen-træning, styrketræning og individuelle træninger.
Det er et stort puslespil at indplacere alle ungdomsspillerne. Vi tilstræber at holdene er homogene mht. alder og niveau. Før sæsonstart indplaceres alle spillerne og der sker derefter justeringer henover sæsonen, når alle ind/udmeldelser er kendt. Samtidig holder trænerne øje med om der skal ske justeringer grundet spillernes sportslige niveau.
Vær dog opmærksom på at en træningsplan kun fungerer hvis alle træner både op og ned.
For nybegynderne og de helt små er fokus at det skal være sjovt, man skal blive bedre til at spille badminton og man skal have sved på panden.
For de mere seriøse spillere, er træningen mere struktureret og inddelt i træningsperioder henover sæsonen.
Derudover tilbyder vi spillersamtaler 3x i sæsonens løb til vores allerbedste spillere, hvor træner og spiller får lagt en individuel plan for fokusområder og udviklingsmål.
Se kriterierne for at få tilbudt spillersamtaler her: Retningslinjer for Spillersamtaler i GBK
Vi har også samarbejde med Performance Center, hvor vores bedste spillere får vejledning i skadesforebyggende træning, samt styrketræning.