VELKOMMEN TIL GENTOFTE BADMINTON KLUB 🔔🔔🔔
USU Trænerne
Vi udvikler gode badmintonspillere i et sjovt klubmiljø
I Gentofte Badminton Klub tiltrækker og udvikler vi dygtige og engagerede badmintontrænere. Det har vi gjort siden 1931. I ungdomsafdelingen tilbyder GBKs kompetente ungdomstrænere veltilrettelagt træningsforløb for ungdomsspillere på alle niveauer.
Joshua Eipe - cheftræner:
Josh er cheftræner i ungdomsafdelingen og har været træner i klubben siden 2016. Han har ansvaret for ungdomstræningen og er i hallen hver dag. Derudover er han også tilknyttet som træner på Yonex Peter Gade Academy. Josh er en dygtig badmintonspiller, der har spillet elitebadminton i både ungdoms-og seniorårene. Bl.a. som 1. herresingle på GBK’s 1. hold.
Rasmus Colberg - miniton:
Rasmus Colberg bor til dagligt i Gentofte med sin hustru, Anne Sofie og deres børn Sonja og Esther, som alle er aktive i GBK. Rasmus har for flere år siden været ungdomsansvarlig træner i GBK og aktiv spiller på klubbens divisionshold. Rasmus er skoleleder og oprindeligt uddannet lærer og badmintontræner i Badminton Danmark regi. Rasmus er træner på miniton- træningen om søndagen og hjælper med overgangen fra miniton til U9 træningen.
Frederik Colberg - teknisk træner:
Frederik Colberg kom til Gentofte fra Holbæk. Han er tidligere landsholdsspiller og Danmarksmester og ved, hvad der kræves for at blive en dygtig spiller. Bl.a. har han som ungdomsspiller vundet Danmarksmesterskabet i double sammen med Viktor Axelsen. Frederiks badmintonteknik er uovertruffen. Derfor er han perfekt til at lære fra sig. 
Jacob Hjorth - træner:
Jacob Hjorth er 23 år gammel og elitespiller i HBC. Jacob startede som hjælpetræner i GBK for 5 år siden og er i dag fast ungdomstræner.



