top of page

USU Træning

I Gentofte Badminton Klub ønsker vi, at der skal være plads til ALLE.  

Dvs. lige fra nybegynderen, der kun ønsker at træne 1 gang om ugen, til landsholdsspilleren, der træner mindst 1 gang om dagen.

Vi har mange forskellige træningstilbud: miniton for de mindste, begynder-træninger, træninger for let-øvede, talent-træninger, morgen-træning, styrketræning og individuelle træninger.

Det er et stort puslespil at indplacere alle ungdomsspillerne. Vi tilstræber, at holdene er homogene mht. alder og niveau. Før sæsonstart indplaceres alle spillerne, og der sker derefter justeringer hen over sæsonen, når alle ind/udmeldelser er kendt. Samtidig holder trænerne øje med, om der skal ske justeringer i løbet af sæsonen afhængig af spillernes sportslige niveau.

Vær opmærksom på, at en træningsplan kun fungerer, hvis alle både træner op og ned.

For nybegynderne og de helt små er fokus, at det skal være sjovt, man skal blive bedre til at spille badminton, og man skal have sved på panden.

For de mere seriøse spillere, er træningen mere struktureret og inddelt i træningsperioder hen over sæsonen.

Vi har også samarbejde med Performance Center, hvor vores bedste spillere får vejledning i skadesforebyggende træning og styrketræning.

Gentofte Badmintonklub
Ved Stadion 4
2820 Gentofte

gbk@gbk.dk
Tlf: 39650400

 

  • Facebook
  • Instagram
  • Youtube
bottom of page