VELKOMMEN TIL GENTOFTE BADMINTON KLUB 🔔🔔🔔
Ungdommen
GENTOFTE BADMINTON KLUB – badminton for alle 🙂
​
Vi ønsker at være en klub hvor der er plads til alle. Ungdomsafdelingen tilbyder træning til både store og små, begyndere og elitespillere. Klubben har udviklet spillere siden begyndelsen i 1931.
Badmintontræning hos Gentofte Badminton Klub er sjovt og udviklende
Hvordan starter jeg til badminton
Du har altid mulighed for at komme til en prøvetræning og se om badminton er noget for dig.
​
For de helt små (3-7-årige) tilbyder vi miniton hver søndag kl. 9-10 og 10-11. Her er der mulighed for at stifte bekendtskab med badminton, mens man hygger med sin mor eller far og begge får sved på panden.
​
For de 7-18-årige har vi forskellige træningstilbud i løbet af ugen. Grundprincipperne i badminton læres, samtidig med småspil og kampe og som oftest lidt fysisk træning til sidst, f.eks. stafet eller lignende.
​
Har du spillet badminton før, så kontakt gbk@gbk.dk, da vi har forskellige tilbud afhængig af alder og niveau.
Jeg drømmer om at blive verdensmester
Hvis du har ambitioner om at blive rigtig god til badminton, så er Gentofte Badminton Klub den helt rigtige klub for dig.
For de spillere der har ambitioner om at nå helt til tops i badminton, er tilbuddene i GBK mange.
​
Alle vores træninger for talent/elite følger sæsonplanen med forskellige temaer i angivne perioder. Derudover har hvert enkelt træning et specifikt fokus. Vi har morgentræning, træninger med teknisk fokus, træninger med fokus på bevægelse og single/double-træning. Vi har en træning med individuelt fokus for de allerbedste i hver årgang. Disse dygtige spillere får også tilbudt spillersamtaler, hvor der lægges sæsonplan og aftales individuelle udviklingsmål.
​
Vi samarbejder med Performance Center, hvor der er mulighed for skadesforebyggende træning samt styrketræning. For de absolut allerbedste vil et samarbejde med Peter Gade Academy være en mulighed.
Overgangen mellem ungdom og senior
USU samarbejder tæt med seniorafdelingen, så der er en naturlig overgang fra træning i ungdomsregi til træning på vores seniortræninger.
​
Spillere i alderen 15-17 bliver langsomt sluset ind på seniortræningerne, som er for spillere der kan deltage på et af vores seniorhold. GBK har flere hold, der spiller divisionsbadminton.
​
For de allerbedste ungdomsspillere i alderen 16-19 er der mulighed for at deltage på vores senior elitetræning i varierende grad.
Mere info
Er du interesseret i at vide mere om GBK Ungdom så har vi lavet et informationsbrev til nye forældre – se mere her: Velkomstbrev GBK